Sådan laver man en trædildo: vores komplette værkstedsguide

Det her er den guide, vi selv ville ønske, vi havde haft, da vi drejede vores første trædildo. Det er hele processen, sådan som vi kører den på vores værksted: de samme trin, som vi brugte dengang, vi lavede dildoer som Raw Love Studio, og de samme, der ligger bag hvert eneste Wooden Dildo Co-design. Uanset om du selv vil prøve det, eller bare vil forstå, hvad der ligger i et stykke, før du køber et, så er det sådan her, det faktisk bliver gjort.

Én ting først: Det er ikke svært at lave en trædildo, men det er nådesløst at lave en kropssikker en. De fleste af trinene nedenfor findes for at sikre, at det eneste, der nogensinde rører huden, er en glat, sammenhængende og fuldt hærdet forsegling. Hvis man snyder på noget, er det som regel dér.

Før du går i gang: sikkerhed, to gange

Der er to slags sikkerhed i denne guide: din egen ved drejebænken og sikkerheden for den, der ender med at bruge stykket.

Ved drejebænken arbejder vi altid med:

• En heldækkende ansigtsskærm. Emner kan flække eller flyve af centrene, især under grovdrejningen.
• Støvudsugning og en ordentlig åndedrætsmaske. Fint slibestøv er skadeligt for lungerne, og flere af de træsorter, vi holder af (blandt andet padouk og ibenholt), er kendt for at være allergifremkaldende. Gentagen udsættelse kan give reaktioner i huden eller luftvejene.
• Ingen løse ærmer, smykker eller langt hår i nærheden af det roterende emne.
• Fornuftige hastigheder. Start langsomt på et emne, der ikke er rundt, og skru først op, når det er afbalanceret og rundt.

For slutbrugeren er reglen enkel: Hvis du ikke kan stole fuldt ud på finishen, bliver stykket ikke brugt. En trædildo er kun kropssikker på grund af sin forsegling. Ubehandlet eller dårligt forseglet træ er porøst og kan ikke rengøres pålideligt.

Værktøj og materialer

Du behøver ikke et kæmpe værksted. Det her er, hvad vi betragter som det nødvendige:

• En trædrejebænk. En midi-drejebænk er rigeligt; stykkerne er små.
• Spindelhuljern og et grovhuljern til spindeldrejning til formgivningen, plus et afstikkerjern til dimensionssnit og afstikning. Et skråjern er nyttigt til rene finishsnit, hvis du er fortrolig med det.
• Skydelære. En udvendig passer eller en digital skydelære til at tjekke diametrene undervejs.
• En skabelon i fuld størrelse af din profil, tegnet på karton eller tynd krydsfiner.
• Sandpapir i en komplet progression, fra omkring korn 120 op til 1000 og finere.
• En dokumenteret kropssikker finish (mere om det nedenfor) plus rene pensler eller fnugfrie klude til at påføre den.
• Godt lys, inklusive en lavt placeret lampe, du kan vinkle hen over emnet for at afsløre ridser.

Trin 1: Design stykket på papir først

Vi starter aldrig et nyt design på drejebænken. Vi starter med en tegning i fuld størrelse, fordi målene afgør, om et stykke er behageligt og sikkert, længe før træet gør.

Beslut dig for fire tal:

1. Samlet længde: hele stykket, inklusive foden.
2. Brugbar længde: den del, der kan føres ind, fra spidsen ned til der, hvor halsen møder foden.
3. Maksimal diameter: skaftets bredeste punkt. Det betyder mere for komforten end længden.
4. Fodens bredde: den skal være tydeligt bredere end skaftet. Se Derfor er en udsvajet fod så vigtig.

Til sammenligning er her målene på vores egne fem designs:

Design	Samlet	Brugbar	Maks. Ø	Fod
Dawn	6,75” (17 cm)	5,5” (14 cm)	1,35” (3,4 cm)	1,9” (4,8 cm)
Halo	7,0” (18 cm)	5,75” (14,5 cm)	1,4” (3,5 cm)	2,0” (5,1 cm)
Nocturne	7,25” (18,4 cm)	5,9” (15 cm)	1,55” (3,9 cm)	2,15” (5,5 cm)
Arc	7,5” (19 cm)	6,0” (15 cm)	1,5” (3,8 cm)	2,1” (5,3 cm)
Ember	7,75” (19,7 cm)	6,25” (16 cm)	1,6” (4,1 cm)	2,2” (5,6 cm)

Tegn profilen i fuld størrelse, markér diameteren med jævne mellemrum langs den, og skær en skabelon ud. De markerede diametre bliver senere til dine indstillinger på skydelæren.

Trin 2: Vælg og forbered emnet

Emnet afgør, om et stykke holder. Vores regler:

• Et tæt, stabilt hårdttræ. Valnød og ahorn er de nemmeste at starte med. Se De bedste træsorter til trædildoer.
• Ordentligt tørt. Vådt eller halvtørret træ arbejder og revner, efter det er færdigbehandlet, og det ødelægger forseglingen.
• Lige fibre i hele længden. Fibrene skal løbe fra fod til spids. Se Fiberretning og strukturel styrke.
• Ingen defekter. Vi kasserer ethvert emne med tørrerevner, knaster, marv eller ringskøre i nærheden af skaftet eller halsen.

Skær emnet firkantet, lidt større end fodens diameter og længere end den samlede længde, så der er spild i begge ender til centrene og afstikningen. Markér centrene på begge endetræsflader ved at tegne diagonaler, og undersøg endetræet grundigt. Små revner gemmer sig ofte dér.

Trin 3: Spænd det op, og grovdrej det rundt

Spænd emnet op mellem centrene med fodenden ved spindeldokken (den drivende ende) og spidsen ind mod pinoldokken. Så sidder den tykkeste og stærkeste del af stykket ved drivet.

Start ved lav hastighed, og brug grovhuljernet til at tage hjørnerne af, indtil emnet er en ren cylinder. Når det er rundt og afbalanceret, kan du sætte hastigheden op. Stop og kig på træet, nu hvor det er blotlagt: Det er ofte her, skjulte tørrerevner eller bløde partier viser sig. Ser noget forkert ud, er det nu, det er billigst at smide emnet ud.

Trin 4: Sæt dine vigtigste diametre

Hold skabelonen op ved siden af emnet, og markér de vigtige positioner med blyant, mens drejebænken kører: foden, halsen, skaftets bredeste punkt, eventuel bule eller hoved og spidsen.

Brug derefter afstikkerjernet og skydelæren til at skære dimensionsriller ved hver position, ned til diameteren på din tegning (plus en anelse ekstra til slibning). Rillerne er dit kort. Alt, hvad du former herefter, forbinder dem bare glat.

Trin 5: Form skaftet

Skift til spindelhuljernet, og form mellem dimensionsrillerne. Skær altid „ned ad bakke“ (fra større til mindre diameter), så du skærer med fibrene i stedet for at løfte dem. Lette snit med et skarpt værktøj efterlader en renere overflade, og det betyder mindre slibning bagefter.

Bliv ved med at tjekke profilen mod skabelonen. Overgangene betyder mest: fra fod til hals, fra hals til skaft og ind i en eventuel bule eller et hoved. En glat, gradvis overgang er både mere behagelig og stærkere end et pludseligt trin.

Buede designs: En drejebænk drejer om én lige akse, så den kan kun lave lige, runde former. En kurve som på vores Arc eller Ember må komme et andet sted fra: enten ved at dreje på forskudte centre eller ved at dreje profilen og derefter forme buen i hånden uden for drejebænken. Uanset hvad skal emnet være stort nok til, at kurven holder sig inden for lige fibre. Bøj aldrig et skaft på tværs af fibrene.

Trin 6: Hovedet og spidsen

Spidsen skal være helt afrundet, uden spids og uden fladt sted. Hvis designet har et markant hoved, som vores Nocturne, så lav kanten med lette, forsigtige snit. Tætte træsorter som ibenholt er skøre ved skarpe kanter, så vi bløder alle kanter en anelse op. Der må ikke være noget, der kan hænge fast eller føles skarpt.

Lad lidt spild blive siddende i pinoldokkens ende, så den medløbende pinol ikke laver mærker i spidsen. Det rydder du op til sidst.

Trin 7: Foden

Form udsvajningen fra halsen ud til fodens fulde bredde i en blød kurve. Rund fodens kant generøst af. Lad derefter en smal tap af spild blive siddende i spindeldokkens ende til afstikningen senere, og sørg for, at undersiden ender med at være plan eller ganske let konkav, så stykket står oprejst uden at vippe.

Trin 8: Slib på drejebænken, og gør det ordentligt

Det er det trin, der skiller et sikkert stykke fra et pænt et. Vi har skrevet en hel artikel om det (Slibning: det trin, de fleste springer over), men her er den korte version:

1. Sænk drejebænkens hastighed, så sandpapiret ikke varmer træet op. Varme giver overfladerevner, især i tætte eller olieholdige træsorter.
2. Gå igennem hver eneste kornstørrelse uden spring: 120, 180, 240, 320, 400, 600, 800, 1000 og derefter finere til de tætteste træsorter.
3. Slib ved hver korning, indtil alle ridser fra den forrige korning er væk. Tjek med drejebænken stoppet og et lavt lys, der falder skråt hen over overfladen.
4. Stop drejebænken, og slib på langs af fibrene ved hvert trin for at fjerne de cirkulære ridser, som slibning på en roterende drejebænk efterlader.
5. Rejs fibrene efter de mellemste korninger: tør overfladen af med en fugtig klud, lad den tørre, og slib de fibre af, der rejser sig.
6. Fjern støvet mellem korningerne, så grove korn ikke ridser de finere trin.

Når du er færdig, skal det ubehandlede træ allerede føles næsten som glas.

Trin 9: Stik af, og gør foden færdig

Stik af i spindeldokkens ende, så fodens underside bliver let konkav eller helt plan. Slib derefter undersiden i hånden gennem den samme kornprogression, og ryd op i spidsen, hvor den medløbende pinol sad. Hver overflade får den samme behandling, også de dele, „ingen rører ved“.

Trin 10: Forsegl det

Det er finishen, der gør en trædildo kropssikker, så det er her, vi er allermest strikse. Alt i Kropssikre overfladebehandlinger forklaret gælder her. Kort fortalt:

• Brug en finish, der danner en hård, sammenhængende, ikke-porøs film, når den er hærdet, og som producenten dokumenterer som sikker til kontakt med fødevarer eller hud, når den er fuldt hærdet.
• Brug ikke rene olie- eller voksbehandlinger. De trænger ind og efterlader porerne åbne, så de forsegler ingenting.
• Forbered overfladen: fjern hvert eneste spor af støv. På naturligt olieholdige træsorter som oliven skal du følge producentens anvisninger om forbehandling af overfladen, så belægningen hæfter ordentligt.
• Påfør flere tynde lag i stedet for ét tykt. Tynde lag hærder mere jævnt og løber ikke eller samler sig i pytter.
• Udjævn let mellem lagene med et meget fint slibemiddel, når hvert lag er hærdet, og fjern støvet før næste lag.
• Dæk alt: spidsen, skaftet, udsvajningen, fodens kant og undersiden.

Lad stykket tørre stående på sin fod eller understøttet, så ingen frisk overflade rører ved noget.

Trin 11: Lad det hærde helt, ikke bare til det er tørt

„Tør at røre ved“ er ikke det samme som „hærdet“. Mange finishes føles tørre inden for få timer, men bliver ved med at hærde i dage eller uger. Følg producentens fulde hærdetid for det konkrete produkt, og betragt den som et minimum.

Sådan vurderer vi det:

• Ingen lugt overhovedet, heller ikke når stykket bliver varmet op i hænderne eller under varmt vand.
• Hårdt, ikke klæbrigt. En fingernegl, der trykkes ind et diskret sted, efterlader intet mærke.

Er der den mindste tvivl, venter det.

Trin 12: Kontrollér det, før det bliver brugt

Hvert stykke, vi laver, får den samme afsluttende kontrol, i godt lys og med hænderne:

• Ingen tynde steder, især ved spidsen, kanterne og fodens underside.
• Ingen nålehuller, støvkorn, løbere eller bobler.
• Ingen synlige revner eller tørrerevner i træet under finishen.
• En glat, jævn overflade overalt, uden noget, der hænger fast i en fingerspids.
• Foden er tydeligt bredere end skaftet og står stabilt.

Et stykke, der dumper på bare ét af punkterne, forlader ikke vores værksted.

De fejl, vi oftest ser

• At starte med træ, der ikke er tørt, og så se finishen revne uger senere.
• At springe korninger over for at spare tid. De dybe ridser bliver siddende, bare under et blankt lag.
• At bruge olie eller voks og kalde det forseglet.
• At bruge et stykke, før finishen er hærdet.
• En fod, der knap er bredere end skaftet, eller slet ingen rigtig fod.
• At ignorere fiberretningen på et buet design.

Eller lad os lave den til dig

Det er virkelig tilfredsstillende at lave sin egen, og vi håber, denne guide hjælper. Hvis du hellere vil eje en, der er lavet efter processen ovenfor, så bliver vores fem designs drejet, slebet, forseglet og kontrolleret i hånden på vores værksted, og hver eneste er unik.